DBU C1 Træneruddannelse som FAGDAG for 7./8./9. årgang i Folkeskolerne i Skanderborg Kommune.
UEFA C1-træner er første trin for alle trænere i den UEFA-godkendte træneruddannelse.
Kurset tager udgangspunkt i uddannelsesformålet ”at skabe gode oplevelser for og udvikling af spilleren med henblik på glæde og fastholdelse”. I DBU tror vi på, at du bliver en bedre træner af at øve dig i at være træner. Derfor vil du fra start på UEFA C1 blive involveret på banen under praktikker, som udgør en stor del af det samlede kursus. Det, mener vi, er relevant og brugbart for alle trænere.
Kurset har stort fokus på selve fodboldspillets karakter med det afsæt, at spillerne skal spille så meget som muligt. Hvad betyder det for valget af træningsaktiviteter, og hvornår og hvordan kan det så alligevel have en effekt at afbryde spillerne og hjælpe dem individuelt eller på holdniveau
Optagelseskriterier: Du skal være fyldt 13 år inden uddannelsesstart.
Forløbet er 2 x 5 timer.
DBU og UEFA Træneruddannelse på Campus Skanderborg.
Fodboldlinjen.dk - en del af Skanderborg Ungdomsskole, Campus Skanderborg (UCS10 Skanderborg, Skanderborg Gymnasium og SCU - Skanderborg Odder Center for Uddannelse) og DBU går sammen i historisk fodboldsamarbejde i Skanderborg Kommune.
C1-, C2- og C3-træneruddannelse, som er de tre trin i den godkendte UEFA C-træneruddannelse målrettet børne- og ungdomstrænere afvikles som følgende:
UEFA C1-træner (10 timer) i Folkeskolen.
UEFA C2-træner (20 timer) og UEFA C3-træner (30 timer) på på UCS10 - UCS10 Fodboldlinjen, Skanderborg Gymnasium og SCU - Skanderborg Odder Center for Uddannelse.
Praktisk
UEFA C1-træner (10 timer) 2x5 timer
UEFA C2-træner (20 timer) 4x5 timer/2x10 timer
UEFA C3-træner (30 timer) 3x10 timer
På Fodboldlinjen har eleverne mulighed for at tage et UEFA’s C1 trænerkursus . DBU C1-træner er første trin i den UEFA godkendte C-træneruddannelse målrettet børne-og ungdomstrænere. Kurset tager udgangspunkt i træneren som hjælper for spilleren, så hun/han lærer at løse spillet på egen hånd. Eleven bliver tidligt i forløbet involveret på banen under praktikken, som udgør en stor del af det samlede kursus.
Kurset har stort fokus på de pædagogiske redskaber og værktøjer, man som træner kan bruge for at lave en god træning. Kompetenceområdet træner udvikling omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Observation - Træningsmiljø - Kommunikation - Træner adfærd.
Afviklingsdag 1 - inkl. praktik 1 og praktik 2
Kl. 10.00-10.45: Velkomst + ”Kend dig selv” i teorilokalet
Kl. 10.45-12.00: Praktik 1 m. medier
Kl. 12.00-13.00: Teori
Kl. 13.00-14.15: Praktik 2 m. medier
Kl. 14.15-15.00: Teori
Afviklingsdag 2 – inkl. praktik 3 og praktik 4
Kl. 10.00-11.00: Teori
Kl. 11.00-12.15: Praktik 3 m. medier
Kl. 12.15-13.00: Teori
Kl. 13.00-14.15: Praktik 4 m. medier
Kl. 14.15-15.00: Teori