HIT Morgentræning
"Flere og bedre fodboldspillere i Skanderborg Kommune"
Velkommen til Fodboldlinjen.dk - en del af Skanderborg Ungdomsskole, hvor vi arbejder med individuelle fodboldfærdigheder for både drenge og piger på 5.-9. årgang (U12-U16). Vi arbejder med at inspirere, motivere og udvikle fodboldspillere. Fodboldlinjen.dk er et tilbud om morgentræning, både indendørs og udendørs, hvor du indleder dagen med HIT morgentræning og fortsætter skoledagen på egen skole.
"Antallet af aktioner og mængden af effektiv træningstid er altafgørende for spillerens udvikling"
HIT Fodboldlinje (HURTIG - INDIVIDUEL - TEKNISK) spiller med VINDERMENTALITET
Vi skal udvikle HURTIGE spillere => det kræver vi træner HAS (Hurtige - Atletisk - Skadesfri) spillere med hurtige fødder og temposkift/3 sek. pres/genpres med/uden bold i hver træning.
Vi skal udvikle INDIVIDUELLE 1v1 (EROBRE/DRIVE bolden) spillere => det kræver vi træner 1v1, 2v2, 3v3, 4v4 (undertal/overtal/fejlvendte) med over 300 RETVENDTE aktioner med BEGGE BEN (pasninger, erobringer, afslutninger osv.) og konstant tvinges til, at træffe individuelle beslutninger i hver træning.
Vi skal udvikle TEKNISKE spillere => det kræver vi træner med over 500 RETVENDTE tekniske berøringer i højt tempo og under pres med BEGGE BEN i hver træning.
Vi skal udvikle spillere med VINDERMENTALITET
Kontrollere: Egne aktioner og beslutninger og ikke have fokus på vilkår (dommer, vejret, modstander, baneforhold, tilskuere osv.) og positiv kommunikation til ens holdkammerater.
Ejerskab: At tage ansvar for sine egen udvikling ved at gå forrest og skabe det bedste positive præstationsmiljø.
Aktioner: næste aktion er altid den vigtigste og invester 100 % i alle ens aktioner. Positiv reaktion efter boldtab og 3 sek. pres/genpres.
Kunsten er at styrke din fodboldfaglighed, uanset dit niveau, således det kan styrke din spilforståelse og din taktiske og tekniske kunnen, som du kan overføre til banen i den klub du normalt spiller i.
Futsal
Fodbolddisciplinen Futsal er det perfekte supplement til almindelig fodboldtræning.
Teknikkerne fra Futsal kan nemlig overføres direkte til dit fodboldspil på græs.
Tempo, intensitet og fokus på tekniske og individuelle færdigheder.
Sådan kan det sydamerikanske indendørs spil Futsal beskrives kort: Ingen bander, bare masser af boldberøringer. Når du spiller Futsal går det stærkt, og der er altid masser af action. Der spilles indendørs på mindre plads, og spillet er både sjovt og udfordrende - og gevinsten er stor, uanset dit tekniske niveau.
Skadesforebyggende træning
Fodboldlinjen.dk har indgået et samarbejde med Skanderborg Idrætsklinik, der betyder at vi har besøg af fysioterapeuter til udvalgte morgentræninger i hhv. efterår/forår. Målet med samarbejdet er:
Skadesforebyggende øvelser i fodboldtræningen.
Individuelle skadesforebyggende øvelser som udleveres og kan bruges derhjemme.
Atletisk træning for at performance optimere den enkelte spiller.
Træningstøj
Fodboldlinjen.dk er en pakkeløsning, hvor du udover morgentræning i Futsal og udendørs på kunstgræsbanen, modtager en træningstøj pakke til din træning.
Info
Har du spørgsmål, så kontakt træner og projektleder på fodboldlinjen.dk - Rasmus Skibsted på Tlf. 71787707 Mail: Rasmus.Skibsted.Sorensen@skanderborg.dk
Dine spørgsmål kan også rettes til: Afdelingsleder Frank Oxholm Jensen på tlf. 29382361 Mail: frank.oxholm.jensen@skanderborg.dk